De tre danske Tour de France-etaper

Med start i Københavns gader går etaperne igennem det skønne Danmark over broen og slut opløb i Sønderborg.

2 – 4 juli 2022

Der er ingen tvivl om at en hver cykelinteresseret persons vådeste drømme er at følge feltet igennem det smukke danske landskab. Vi er mange der har drømt om at Touren ville komme til Danmark og det har været på alles læber i de seneste år, faktisk siden Giroen gæstede Danmark i 2012.

I år bliver det så til virkelighed og salget af klapstole må bestemt stige voldsomt i dagene op til første etape.

Der er med sikkerhed gjort klar til fest alle de steder hvor Touren kommer forbi. Specielt i start og mål områderne vil der være rigtig meget aktivitet, og det er bestemt et besøg værd.

Hvad har vi så at glæde os til.

1. Etape bliver en prolog som afvikles i gaderne i det indre København. Er du så heldig at få mast en klapstol ned et sted på ruten vil du kunne opleve rytternes kamp i mod klokken. På grund af rutens opbygning stilles der store krav til rytternes teknik og mange sekunder kan tabes eller vindes, hvis man kommer rigtigt ind i svingene på ruten. Nogle steder er der brosten, hvilket vil sætte ekstra høje krav til teknik og forsigtighed hvis det bliver regnvejr.

Rytterne starter enkeltvis på Nørre Farimagsgade ved Ørstedsparken og kommer forbi rigtig mange kendte steder i Kbh. Det er dog tvivlsomt om de har tid til at se de mange seværdigheder når de suser forbi.

Opløbet og målområdet er på H.C. Andersens Boulevard ved Tivoli og Rådhuspladsen. Den 13 km lange prolog strækning går blandt andet forbi Dronning Louises Bro, Kastellet, Den lille Havfrue, Parken, Amalienborg og Kongens Nytorv.

2. Etape Roskilde -Nyborg
Med start ved Roskilde domkirke ruller feltet med samlet start ud på de Sjællandske landeveje. Ruten er forholdsvis hård men rytterne er friske og den største udfordring kommer hvis det bliver en blæsende sommer dag. Feltet skal nemlig stort set følge den Sjællandske kyst og en stærk side vind kan gøre etapen mere spændende og ikke mindst udfordrende. Der er enkelte gode stigninger på strækningen ved Odsherred men nok ikke noget som kan blive afgørende for løbets udfald.

Broen kan dog spille rytterne et pus da en kraftig mod eller sidevind som man ofte oplever i området.

Det bliver et smukt syn at følge rytterne hen overhøjbroen og ind på det flade stykke.

En masse spurt i Nyborg er ikke utænkelig.

Ruten er på 199 km

3 etape. Vejle – Sønderborg
Vejle er jo kendt som en cykelby med hårde stigninger efter dansk standard og rytterne får helt sikkert en hård start på etapen. Når man har forladt vejle om feltet kommer forbi Kolding er der ikke mange bakker at udfordre feltet med. Ruten er næsten flad og der er på denne etape lagt op til en sprinter afslutning i Sønderborg.

Kong Christian X. bro i Sønderborg er pakket pænt ind i touren gule farver og det bliver et flot syn når rytterne passerer broen i den stolte danske by.

Personligt har jeg planlagt at følge turens forskellige etaper og udset mig bestemte steder hvor min klapstol skal finde hvile. Det er jo nok den eneste gang i min livstid at Touren kommer til Danmark, så ud med de danske flag og hjælp de danske ryttere godt i gennem etaperne.

Bliv medlem og læs resten af artiklen

Læs vores udvalg af artikler, som kan indeholde alt fra nyheder fra cykelverdenen til tips til den daglige cykelrytter. Nogle artikler vil være begrænset til medlemmer, mens andre kan læse af gæster, som endnu ikke er medlemmer.

DEL PÅ
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email