Det hele startede for mit vedkommende i begyndelsen af 90erne hvor min sports gale nabo en dag kom kørende på af vejen, iført stram lycra i flotte farver.
Han havde i gennem mange år både gjort sig på superligaholdet, på fodboldlandsholdet, og alt hvad han rørte ved inden for sport var en succes.
Jeg blev straks betaget af den flotte Moser racer i pink, hvid og med krom forgaffel. Det så bare så fedt ud, og jeg blev helt ærlig lidt misundelig.
Månederne gik og pludselig kom han kørende hjem fra træning på en sprit ny Basso cykel. Jeg kiggede over hækken og spurgte ham om han havde fået ny cykel?
Ja svarede han og fremvist skønheden med stor stolthed. Hvad så med den gamle var mine tanker. Hvor blev den af.
Den tog cykelhandleren i bytte for den nye og naturligvis sammen med et større pengebeløb.
Jeg roede lidt videre i haven men den pink cykel kredsede rundt i min hjerne. Jeg måtte eje den.
Det endte naturligvis lykkelig med at jeg kørte ned til cykelhandleren og købte cyklen, sammen med et par Look sko, pedaler og det flotteste af tøjet han havde i rodekassen. Jeg skulle jo lige se om det var noget jeg ville blive bidt af.
Min genbo så cyklen og efter få uger havde han også investeret i en racer og vi begyndte at cykle sammen. Gearet skiftede vi med vippepinde på skrårøret men efter et par år kom de nye skiftere i bremsegrebene og jeg fik opgraderet.
Jeg var solgt og cyklingen tog virkelig fart i min fritid. Alt handlede om motionsløb, i ind og udland og en dag hvor jeg sad i en campingvogn i Holstebro og læste i et I Form Blad, skete der noget vanvittigt.
De præsenterede i en artikel fra Jyllandsringen, en lækker rød ferrari og ved siden af den en smuk kvinde på en rød carbon cykel og teksten ”Cyklernes Ferrari” Jeg var solgt til stanglakrids og helt som i hypnose. Der var tale om en af de første carbon cykler, nemlig en Vitus ZX1. Baghjulet gik lidt ind i stellet og den lignede lidt af en fartmaskine med enkeltstart look. Det var dog en landevejracer.
Det lykkedes for mig at finde en sådan cykel hos Henning Jørgensen cykler i Herning, men den var blå og helt uden for min økonomiske rækkevide. Jeg prøvede alt men jeg ville ikke ud og låne penge for at købe cyklen.
Jeg fortalte vores lokale cykelhandler Torben, om vidunderet og han smilte og sagde at han godt kendte cyklen og at den var vild god at køre på. Jeg måbede lidt og han vippede lidt med hovedet og bad min følge med ud i baglokalet. Jeg troede at han lavede gæk med mig, men der stod den og skinnede i sin knald røde farve og råbte kom og tag mig.
I de efterfølgende måneder var jeg rigtig meget inde i forretningen for at drømme lidt og en dag spurgte han mig så om jeg ikke snart skulle have den med hjem.
Det endte naturligvis med at den flyttede ind og en anden kammerat købte min pink Moser.
Det var sjovt at en total motionist, uden alt for meget i benene kunne trække en skare af mennesker, hver gang jeg deltog i et motionsløb. Folk skulle se cyklen og høre hvor den dog kom fra.
Et par år senere blev jeg involveret i cykelholdet Chicky World og da holdet blev opløst skulle cyklerne sælges. Jeg prøvede en tur på en af Principia’erne og måtte sande at den stivhed som var i disse rammer var væsentlig højere end på min carbon ramme. Carbon rammen slaskede under mig og en del af kraften kom slet ikke ned i pedalerne på samme måde. Jeg måtte bare eje en af dem og det lykkedes mig at finde en ny familie til min Vitus og købte en sprit ny Principia Rex af holdet.
Den står stadig her over 20 år efter og skinner som en næsten ny cykel ude i min garage. Tiderne er løbet lidt fra alu cyklerne og carbon rammerne har taget over. Egentlig er en alu ramme jo mindst lige så stiv som en carbon ramme, men den har dog den ulempe at køre du over et sandkorn så ved du at det lå der. Carbon rammerne er langt mere behagelige at køre på og de optager nogle af de vibrationer og bump som kommer fra vejen.
Carbon cyklen er nu en en Pinarello og Cipolini med alt hvad der bimler og bamler at lir, og jeg har fået fruen med ud at cykle i skoven på vores Gravel cykler. Det er en stor fornøjelse at cykle med hende og jeg håber at det er en ting som kan bringe os om muligt endnu tættere sammen.
