Michael Rasmussen – et liv med cykling

Af Ole Madsen.

Efter store sejre, nederlag og hårde kriser har Kyllingen fra Tølløse lagt fortidens sejre og nederlag bag sig og underviser nu efterskoleelever i mountainbike på Hald Ege Efterskole tre dage om ugen.

Michael Rasmussen kigger på mig og siger, at det krævede en stor og målrettet indsats for at realisere drømmen om at kunne kalde sig verdensmester i cross country mountainbike.

”Drømmen blev virkelighed og noget, jeg altid vil se tilbage på med stolthed,” siger han om triumfen i MTB-sportens spæde opstart, hvor der ikke var ret mange penge i den. 

Store mærker som Scott, Trek og Specialized dominerede markedet og de store cykelhold.

Disciplinen blev ikke prioriteret synderligt højt af Danmarks Cykle Union, så Michael Rasmussen måtte af egen lomme betale udgifterne for at kunne ved deltage i VM i 1992 i Bromont i Canada. Efter at han kørte sig til en bronzemedalje i juniorklassen, besluttede DCU sig for at refundere hans udgifter.

Det er efterhånden 30 år siden, at Michael Rasmussen trådte ind på verdensscenen i mountainbike, men passionen for sporten er uforandret, om end opgaven er en helt anden i dag – stadig med cykling som omdrejningspunkt. Nu glæder han sig over at kunne bidrage til efterskoleelevernes opvækst og trivsel i sociale grupper samt at hjælpe dem med at få deres liv sat i gode sunde rammer. 

”Vi lærer dem, at alle har noget godt at byde ind med, og at – hvis man tør lade paraderne falde – kan man indgå i et unikt fællesskab.”

Michael Rasmussen kan sagtens se sig undervise

DEL PÅ
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email